Laszlo Hegedüs
For højt stofskifte (tyrotoksikose, hypertyroidisme) kaldes også Basedows sygdom eller Graves' sygdom. Det er en tilstand, hvor skjoldbruskkirtlen danner for meget af det ene eller begge stofskiftehormoner thyroxin (T4) og triiodthyronin (T3).
Ved Graves' sygdom er skjoldbruskkirtlen ensartet. Ved knudestruma, der ses hos ca. halvdelen af danske patienter med forstørret skjoldbruskkirtel, er skjoldbruskkirtlen ujævn og knudret. Især ældre har knudestruma ved for højt stofskifte.
Kvinder rammes 5-10 gange oftere end mænd. Sygdommen findes i alle aldersgrupper, men sjældent før 20-års-alderen. Graves' sygdom ses hyppigst i 35-55-års-alderen, hvorimod knudestruma er mest almindelig efter 50-års-alderen.
For højt stofskifte skyldes en øget mængde af de to stofskiftehormoner thyroxin (T4) og/eller triiodthyronin (T3) i blodet. Stofskiftehormonerne dannes i skjoldbruskkirtlen. Det øgede indhold i blodet kan enten skyldes øget frigivelse af hormoner pga. infektion (oftest med virus) i skjoldbruskkirtlen eller øget dannelse af disse hormoner i kirtlen.
Udvikling af for højt stofskifte skyldes et samspil mellem arvelige forhold og miljøfaktorer, hvor rygning og jodmangel er de vigtigste.
Symptomerne på forhøjet stofskifte er:
- indre uro
- træthed
- svedtendens
- rysten på hænderne
- hjertebanken, evt. uregelmæssig puls
- vægttab.
Andre symptomer er hyppige, løse afføringer, menstruationsforstyrrelser og problemer med at koncentrere sig. Enkelte får påvirkning af øjnene med fremstående øjne, øget tåreflåd, hævede øjenlåg, dobbeltsyn eller nedsat syn (Basedows øjensygdom, exophthalmus). Struma forekommer især hos ældre.
Hvis lægen har mistanke om, at du har forhøjet stofskifte, tages en blodprøve, og indholdet af stofskiftehormoner måles.
Desuden foretages ofte skanning af skjoldbruskkirtlen, enten ved hjælp af ultralyd eller efter, at du har fået indsprøjtet et radioaktivt mærket sporstof i en blodåre (skintigrafi).
Sygdommen kan forløbe over måneder, men som regel varer den i flere år. Hvis man får den rigtige behandling, er for højt stofskifte helt ufarligt, men uden den rigtige behandling kan man få komplikationer eller i værste tilfælde dø af sygdommen.
Der er tre mulige behandlinger:
- Medicinsk behandling med tabletter. Disse tabletter skal hæmme dannelsen af hormoner i skjoldbruskkirtlen. 5-10% af patienterne får bivirkninger. Hvis du får feber, hududslæt eller ledsmerter, skal du søge læge.
- Operation, som ofte efter en tabletbehandling.
- Behandling med radioaktivt jod, som ofte efter en tabletbehandling.
Beta-blokkere, specielt den ikke-selektive beta-blokker propranolol, bruges ofte som behandling, der dæmper symptomerne, indtil stofskiftet er blevet normalt. De hjælper specielt ved at mindske symptomer som indre uro, svedtendens og hjertebanken.
Graviditet: Du kan godt blive gravid, selvom du får behandling med tabletter for forhøjet stofskifte. Du kan også amme uden risiko for barnet. Man tilråder dog hyppig kontrol ved en specialist, da normalt stofskifte er afgørende for fosterets udvikling og for moderens trivsel.
Du må ikke blive gravid de første 4 måneder efter behandling med radioaktivt iod. Denne behandling må heller ikke gives til gravide eller kvinder, som ammer.
|
|
I kroppen findes forskellige signalstoffer (fx adrenalin), der stimulerer bestemte receptorer til at udløse en bestemt effekt (fx at pulsen stiger). Receptorer er proteinstoffer på cellens overflade. Beta-receptorer findes flere steder i kroppen bl.a. i hjerte, lunger, øjne og i mave-tarmkanalen. Beta-receptorerne kan opdeles i to undergrupper: beta1- og beta2-receptorer.
Nogle lægemidler stimulerer beta-receptorerne, mens andre midler har den modsatte effekt. Beta-blokkere er lægemidler, der sætter sig på beta-receptorerne og herved blokerer for de stoffer, der virker stimulerende. De ikke-selektive beta-blokkere er virksomme på begge typer beta-receptorer, mens de selektive beta-blokkere kun virker på beta1-receptorer.
Der findes mange forskellige stoffer med beta-blokerende virkning. Beta-blokkere anvendes i behandlingen af forhøjet blodtryk. Visse beta-blokkere anvendes tillige i behandlingen af hjertesvigt, hjerterytmeforstyrrelser, dårlig hjertepumpefunktion og som forebyggende middel mod hjertekrampe. Visse beta-blokkere kan anvendes i den forebyggende behandling af migræne. Den ikke-selektive beta-blokker propranolol kan desuden benyttes til forebyggelse af åreknuder i spiserøret, ved forhøjet stofskifte samt ved skrumpelever. Nogle beta-blokkere findes tillige som øjendråber og anvendes i behandlingen af forhøjet tryk i øjet (grøn stær).
Beta-blokkerne kan ved forkert brug nedsætte hjertefrekvensen og dermed hjertets arbejde.
De selektive beta-blokkere virker først og fremmest på hjerte og kredsløb, mens de ikke-selektive beta-blokkere udløser en virkning flere andre steder i kroppen.
Begge typer af beta-blokkere er lige effektive, men hvis man også har astma, bør de selektive beta-blokkere anvendes, fordi de ikke-selektive beta-blokkere kan forværre ens astma.
|
|
|
Revideret: 27-11-2009 |
|
|
