Forfatter:
Henrik Friis
Hvor ofte ses bivirkninger?
Hyppigheden og alvoren af bivirkninger varierer meget fra lægemiddel til lægemiddel. Før et lægemiddel sendes på markedet, har Lægemiddelstyrelsen vurderet, om lægemidlets bivirkninger står i et rimeligt forhold til den gevinst, som man forventer at opnå ved behandling med lægemidlet. Dette sker på baggrund af undersøgelser på dyr og mennesker. For medicin til alvorlige sygdomme, som kræft, accepterer man hyppigere og også alvorligere bivirkninger end ved et middel til behandling af godartede sygdomme. Først efter mange års brug af et lægemiddel har man et nogenlunde sikkert billede af dets bivirkninger.
Bivirkninger opdeles ofte, efter hvor hyppigt de optræder (se tabel 1). Derudover grupperes bivirkningerne, efter hvor de optræder, fx bivirkninger i mave-tarmkanalen, på huden, i hjertekredsløbet eller psykiske bivirkninger.
| Meget almindelig |
Over 10% |
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen |
| Almindelig |
1-10% |
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen |
| Ikke-almindelig |
0,1-1% |
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen |
| Sjælden |
0,01-0,1% |
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen |
| Meget sjælden |
Under 0,01% |
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen |
Det er vigtigt at gøre sig klart, at man ikke altid får bivirkninger ved at tage et lægemiddel, og hvis man får bivirkninger, er det ikke alle de nævnte bivirkninger, man får.
Hvordan håndterer jeg bivirkninger?
Langt de fleste bivirkninger er harmløse og forhindrer ikke, at du fortsætter med det pågældende lægemiddel, evt. med nedsat dosis. Ofte forsvinder bivirkningerne, når du har brugt medicinen et stykke tid. Næsten alle bivirkninger forsvinder hurtigt, hvis du stopper med medicinen, og kun ganske enkelte bivirkninger er blivende.
Du bør altid tale med din læge, hvis du ønsker at holde op med at tage din medicin på grund af bivirkninger. Det kan være forbundet med risiko, hvis du pludselig stopper en behandling. Derfor bør lægen altid tages med på råd, inden du endeligt stopper med at tage et lægemiddel.
Kan jeg selv gøre noget?
- Inden du starter en behandling er det vigtigt, at du bliver informeret om mulige og farlige bivirkninger, så du selv kan være med til at vurdere, om en given behandling er acceptabel med dens mulige bivirkninger.
- Det er vigtigt for såvel lægen som dig selv at være opmærksom på, at ethvert usædvanligt eller uventet symptom under en behandling med et lægemiddel kan være udtryk for en bivirkning.
- Når du kender bivirkningerne på de lægemidler, du bruger, kan du reagere i tide, og tale med din læge. Fx kan nogle lægemidler medføre et fald i antallet af hvide blodlegemer - noget der ikke umiddelbart kan mærkes. Det er derfor vigtigt, at man ved, at følgerne af mangel på hvide blodlegemer kan være infektion, fx ondt i halsen og feber, og som bør få dig til at gå til lægen.
- Hvis du har været udsat for en alvorlig lægemiddelbivirkning, bør du altid opbevare et kort sammen med dit sygesikringsbevis med oplysning om, hvilket lægemiddel der har forårsaget hvilken bivirkning.
Er det bivirkninger jeg har?
I det enkelte tilfælde kan det være svært at afgøre, om fx udslæt, hovedpine eller ondt i maven skyldes lægemidlet eller den sygdom, som du bliver behandlet for. Men det er meget vigtigt at finde ud af, om et symptom skyldes en bivirkning eller en sygdom. Fx kan en fejlagtig formodning om penicillinallergi få ubehagelige følger ved en senere alvorlig infektion, som ellers kunne behandles med penicillin.
En tidsmæssig sammenhæng kan i mange, men desværre ikke i alle, tilfælde være en hjælp til at fastslå, om der er tale om en bivirkning.
Viden om bivirkninger, og om hvordan de opstår, kan være en med til, at du kan undgå eller begrænse nogle af disse utilsigtede virkninger. Derfor nævnes de vigtigste former for bivirkninger her:
Bivirkninger som skyldes at den tilstræbte virkning bliver for kraftig
Bivirkninger som skyldes at lægemidlet ikke er tilstrækkeligt målrettet (specifikt)
Bivirkninger som skyldes at medicinen virker lokalirriterende
Bivirkninger som skyldes overfølsomhed (allergi)
Bivirkninger som opstår på grund af andre sygdomme
Bivirkninger som skyldes et lægemiddels giftvirkning på kroppens celler
Bivirkninger som skyldes lægemidlers påvirkning af cellernes arveanlæg og formeringsevne
Resistensudvikling
Meld en bivirkning
Alle kan i dag melde en bivirkning til Lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen bruger informationen om bivirkninger som grundlag for hele tiden at vurdere sikkerheden ved den medicin, som er på markedet. Du kan melde en bivirkning på internettet på en speciel e-blanket på lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
Du kan læse om flere muligheder for at melde bivirkninger på www.laegemiddelstyrelsen.dk.
|
|
|
