Forfatter:
Jakob W. Hendel
De stigende problemer med doping i konkurrencesport har medført øget opmærksomhed og hyppigere kontrol. I dag kan alle, der dyrker sport i en af Dansk Idræt-Forbunds (DIFs) medlemsklubber - uanset niveau - blive bedt om at medvirke til dopingkontrol. Dette kombineret med de talrige opfordringer til at dyrke motion, hvis man ER syg, øger risikoen for, at man som ganske almindelig bruger af medicin uforvarende kan løbe ind i dopingproblemer.
Hvis du bruger medicin og ønsker at deltage i konkurrencesport, er det derfor en god idé at drøfte dette med din læge. I mange tilfælde vil det nemlig være muligt at fortsætte med idrætsudøvelse og konkurrence, såfremt man får en dispensation fra dopinglisten, en såkaldt "TUE" (Therapeutic Use Exemption) fra Anti Doping Danmark (ADD).
Vær også opmærksom på, at stoffer der opfattes som doping, ikke kun findes som receptpligtig medicin. De kan også findes i håndkøbsmedicin og naturmedicin, som kan købes hos materialister, helsekostforretninger og supermarkeder.
Du skal ligeledes være opmærksom på, at mange vitaminpræparater og kosttilskud, som kan købes i udlandet eller over internettet, kan indeholde stoffer, som er på dopinglisten.
Hvorfor benyttes medicin som doping?
Nogle lægemidler har den virkning, at de styrker vigtige kropsfunktioner, fx bedre vejrtrækningen, bedre blodomløbet og begrænse træthed. Disse midler kan misbruges af sportsudøvere til at opnå forbedringer i præstationsevnen.
Hvilke præparater skal jeg passe på med?
På ADD's hjemmeside http://www.doping.dk/default.asp?artikelID=124 kan du finde en liste over alle de lægemidler, som indeholder dopingstoffer. Nedenfor er nævnt nogle af de lægemidler, der hyppigst giver problemer med doping.
Astmamedicin: Astmamedicin styrker vejrtrækningen og kan øge kroppens evne til at optage ilt. Ved konkurrencer må man kun anvende astmamedicin i form af inhalation. Indsprøjtninger og tabletter er forbudt. Visse typer af astmamedicin kan uden videre anvendes, andre forudsætter en TUE fra ADD.
Beroligende midler: Disse midler er ikke på dopinglisten, men enkelte sportsgrene tillader ikke brugen af disse midler.
Beta-blokkere: Disse midler kan hjælpe på uro og rysten på hænderne og give bedre præstationer ved præcisionsidræt (fx skydning). Beta-blokkere er således forbudt ved en række idrætsgrene og må kun anvendes, hvis man har en TUE, der bekræfter, at man har en sygdom med behov for denne behandling.
Binyrebarkhormoner (glukokortikoider): Disse midler kan øge kroppens muskelmasse og bedre ens udholdenhed. Binyrebarkhormoner er forbudt, hvis de indtages via mund, endetarm eller ved indsprøjtning i blodbanen eller i musklerne. Brug af sådanne stoffer kræver en standard TUE. Al anden anvendelse kræver en forenklet TUE.
Hudpræparater, der indeholder binyrebarkhormon, er ikke forbudt og kræver ikke dispensation fra dopinglisten.
Erythropoietin (EPO): Det er nok det bedst kendte doping-middel. Midlet øger mængden af røde blodlegemer og dermed kroppens evne til at transportere ilt i blodet. EPO anvendes til behandling af svært syge mennesker, hvor patientens fysiske tilstand gør, at deltagelse i konkurrencesport forekommer urealistisk, og der er derfor ingen dispensationsmuligheder.
Insulin: Insulin kan få musklerne til at vokse, hvilket gør det anvendeligt til doping. Man må kun benytte insulin, hvis man har sukkersyge, og det kræver desuden en TUE.
Vanddrivende medicin: Disse midler kan skjule, at man anvender andre dopingstoffer, og dermed kan de bruges til at sløre tegn på doping. Man må derfor ikke bruge vanddrivende midler ved konkurrencer. |
|
|
