Forfatter:
Jakob W. Hendel
Risikoen for fosterskader er størst i de første 3 måneder af graviditeten, hvor fosterets organer bliver dannet, men der kan forekomme skadelige virkninger i hele graviditeten.
Som hovedregel anbefales det, at du undgår at indtage lægemidler under graviditeten. I nogle tilfælde er det imidlertid nødvendigt, fx ved kroniske sygdomme som epilepsi, sukkersyge eller alvorligt forhøjet blodtryk. Her vil manglende behandling betyde en større risiko for både mor og barn, end behandling med de nødvendige lægemidler.
Til behandling af fx epilepsi findes flere forskellige lægemidler, og her er det vigtigt at finde frem til det middel, som udsætter fosteret for den mindste risiko. En alvorlig infektionssygdom i graviditeten kræver behandling med et antibiotikum, også med mindst mulig påvirkning af fosteret.
At bevise, at et lægemiddel er fuldstændigt risikofrit til gravide, er ofte meget vanskeligt. Hvis et lægemiddel har været anvendt gennem mange år til gravide, uden at der er opstået mistanke om fosterskader, giver det en rimelig, men ikke fuldstændig sikkerhed.
En lille øgning i antallet af fosterskader blandt brugere af et lægemiddel kan være udtryk for, at den sygdom, lægemidlet anvendes mod, i sig selv medfører en øget risiko for fosterskader.
Dyreforsøg, som viser, at et lægemiddel kan give fosterskader, betyder i sig selv, at lægemidlet kun må anvendes til gravide, hvor en behandling er absolut nødvendig, og hvor der ikke findes et bedre alternativ. Desværre kan erfaringer fra undersøgelser i dyr ikke altid overføres til mennesker. Thalidomidkatastrofen i 1960'erne viste, at selv om undersøgelser på dyr ikke viser tegn på fosterskader, kan disse optræde hos mennesker.
For mange nyere lægemidler, mangler der erfaring med anvendelse til gravide, og derfor må man være yderst tilbageholdende med at anvende disse lægemidler.
I andre tilfælde er viden om præparatet og dets virkemåde retningsgivende. Således må brugen af celledræbende midler (cytostatika) frarådes under graviditet, da de griber ind i vigtige funktioner i såvel normale som syge celler.
Forskellige laboratorieundersøgelser af lægemidlers påvirkning af genstrukturer (mutagentests) kan i nogle situationer være vejledende.
Sent i graviditeten kan visse lægemidler påføre barnet virkninger og bivirkninger, fx døsighed efter indtagelse af sovemidler. Morfinlignende midler kan medføre, at barnet bliver tilvænnet og udvikler abstinenssymptomer efter fødslen.
Selvom der stilles store krav til de lægemidler, som kommer på markedet i dag, er konklusionerne om deres eventuelle skadelige virkning under graviditet behæftet med en vis usikkerhed, og det er baggrunden for, at vi anbefaler tilbageholdenhed med lægemidler under graviditet - især i de første 3 måneder.
Graviditeten kan derudover medføre ændringer hos den gravide, som fører til, at lægemidler nedbrydes med ændret hastighed, og det kan nødvendiggøre ændringer i doseringen. Følsomheden over for lægemidler kan også ændres under graviditet.
Det medfører, at indtagelse af nødvendige lægemidler til kroniske sygdomme under graviditeten altid kræver nøje kontrol med eventuel justering af den medicinske behandling. |
|
|
