Vacciner

Vacciner anvendes både rutinemæssigt og forud for særlige risikosituationer. Risikosituationer kan skyldes en øget risiko for eksposition, fx i forbindelse med udlandsrejse, eller at en person pga. alder eller sygdom har en særlig risiko for at få den pågældende sygdom, fx influenza.
Nogle vacciner indeholder levende svækket virus, fx vacciner mod mæslinger, røde hunde og gul feber. Andre vacciner indeholder inaktiverede mikroorganismer (fx hepatitis A), dele heraf (fx influenza) eller virusantigen fremstillet ved genteknologi (fx hepatitis B).

Graviditet

Der er ikke beskrevet embryotoksicitet eller teratogen effekt for nogen vacciner; men immunisering bør især i 1. trimester begrænses til tilfælde, hvor der foreligger konkret risikofyldt eksposition. Vaccination under graviditet bør også undgås pga. en lille risiko for maternel hypertermi.
Selv om risikoen for føtal infektion fra levende vacciner er teoretisk, anbefales det at undgå graviditet de første tre måneder efter vaccination med levende vacciner (især parotitis, rubella og varicella). 

Amning

Amning er generelt forenelig med vaccination, dog bør amning undgås efter vaccination mod gul feber, da der er en teoretisk risiko for infektion hos barnet. Desuden bør amning også undgås, hvis der anvendes levende vacciner mod tyfus, tuberkulose eller MFR, da der ikke findes tilstrækkelig erfaring med vaccination af ammende. 

Kontraindikationer

Allergi kan udløses af den aktive komponent eller af vaccinens øvrige indholdsstoffer. Vacciner mod mæslinger, fåresyge, influenza, gul feber og skovflåtbåren encephalitis (Tick-Borne-Encephalitis, TBE) og hepatitis A-vaccinen Epaxal^® er fremstillet ved dyrkning af virus på hønseæg. Inden vaccination med disse vacciner skal det sikres, at modtageren ikke tidligere har reageret allergisk over for hønseæg.
Immunsupprimerede patienter bør i almindelighed ikke vaccineres med levende mikroorganismer. Der findes ingen absolut grænse for vaccination af HIV-smittede personer, men ved et CD4-tal under 200 celler pr. 10⁶/l vaccineres almindeligvis ikke med levende vacciner, fx gul feber, BCG og MFR.
Patienter i immunsuppressiv behandling med fx methotrexat, ciclosporin eller de nyere biologiske lægemidler bør orienteres om, at vacciner med indhold af levende svækkede mikroorganismer kan fremkalde kraftige reaktioner.
Vaccinationseffekten af inaktiverede vacciner er mindre hos immunsupprimerede personer end hos ikke-immunsupprimerede. For patienter med HIV-infektion aftager vaccinens effektivitet med faldende CD4-tal. 

Forsigtighedsregler

Anafylaktiske reaktioner er yderst sjældne, men adrenalin bør altid være klar.
De alvorligste reaktioner ses normalt straks efter vaccinationen. Derfor bør den vaccinerede normalt observeres i 10-15 minutter efter vaccinationen.
I almindelighed bør vaccination udskydes i tilfælde af akut febril sygdom. Almindelig øvre luftvejsinfektion uden feber giver ikke anledning til at udskyde vaccination.

Bivirkninger

Alvorlige vaccinationsbivirkninger er ekstremt sjældne. Alle vaccinationer kan medføre feber. Milde bivirkninger, fx kortvarig ømhed og hævelse på injektionsstedet, ses så hyppigt, at de må betragtes som forventelige.
Udtalte eller uventede vaccinationsreaktioner skal anmeldes til Lægemiddelstyrelsen efter gældende regler. Skema kan fås på » Lægemiddelstyrelsen (e-blanket, bivirkninger ved vacciner).
I tilfælde af varige skader skal disse også indberettes til Arbejdsskadestyrelsen.